top of page

HANDELSBETINGELSER
- Glampingpakken

 

Følgende handelsbetingelser er gældende ved leje af udstyr fra Glampingpakken.
1. Beskrivelse

Nærværende handelsbetingelser gælder for aftalen mellem Glamping Life og Ordregiver. Glamping Life forpligter sig til at levere de aftalte ydelser i overensstemmelse med den fremsendte ordrebekræftelse.
Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem handelsbetingelserne og ordrebekræftelsen, har ordrebekræftelsen forrang.


2. Betaling
  • Ved kontraktens underskrift faktureres 50 % af den aftalte slutpris. Beløbet skal betales senest 8 dage fra modtagelsen af fakturaen.

  • De resterende 50 % af det aftalte beløb faktureres efter arrangementets afholdelse og skal betales senest 8 dage efter modtagelsen af fakturaen.

  • Ved bestilling mindre end 14 dage før arrangementets startdato eller et samlet beløb under kr. 15.000, - forbeholder Glamping Life sig retten til at fakturere 100 % ved bestilling.

  • Eventuelle opjusteringer eller tilkøb faktureres efter arrangementets afholdelse.

  • Glamping Life yder ikke kontantrabat.

3. Ansvar

 

  • Alt materiale indkøbt i forbindelse med arrangementet tilhører Glamping Life efter arrangementets afslutning, medmindre andet aftales skriftligt.

  • Ordregiver bærer det fulde ansvar for telte, inventar og andet udstyr fra opsætningstidspunktet og frem til nedtagning, der overstiger almindelig slitage. Glamping Life kan ikke holdes ansvarlig for skader, bortkomst eller ødelæggelse af teltene eller tilhørende udstyr, uanset årsag, medmindre skaden skyldes grov uagtsomhed eller forsæt fra Glamping Life’s side.

  • Ordregiver forpligter sig til at betale erstatning svarende til den positive opfyldelsesinteresse, hvilket indebærer dækning af reparation, genanskaffelsesværdi samt eventuelle meromkostninger eller tab, Glamping Life måtte lide som følge af skaden, herunder tabt fortjeneste ved manglende udlejning.

  • Glamping Life kan ikke holdes ansvarlig for personskader eller skader på ejendele, der opstår under Ordregivers brug af telte og udstyr, medmindre det kan dokumenteres, at skaden skyldes grov uagtsomhed fra Glamping Life’s side.


4. Afbestilling

 

  • Afbestilling indtil 6 måneder før arrangementets startdato er omkostningsfri.

  • Ved afbestilling senere end 5 måneder, men inden 3 måneder før arrangementets startdato, beregnes et gebyr svarende til 25 % af den aftalte pris.

  • Ved afbestilling senere end 3 måneder, men inden 1 måned før arrangementets startdato, beregnes et gebyr svarende til 50 % af den aftalte pris.

  • Ved afbestilling senere end 1 måned før, men inden 14 dage før arrangementets startdato, betales 75 % af arrangementets pris.

  • Ved afbestilling senere end 14 dage før arrangementets startdato faktureres den totale pris.

  • Afbestilling, som altid skal ske skriftligt. Følgende omfatter annullering, reduktion, afkortning, omplacering og lignende væsentlige ændringer i forhold til ordrebekræftelsen.


5. Force Majeure
  • Ved landsdækkende epidemier eller globale pandemier, der medfører nationale eller lokale myndighedspåbud, der gør arrangementet ulovligt at afholde uden for rimelige tilpasninger, kan arrangementet flyttes uden beregning og prisstigning.

  • Ved annullering af arrangementet pga. landsdækkende epidemier eller globale pandemier gælder almindelige afbestillingsvilkår.

  • Et udskudt arrangement skal afholdes inden for 12 måneder efter oprindelig afholdelsesdato. Såfremt arrangementet ikke afholdes, annulleres arrangementet, og der faktureres den totale pris fra det godkendte oplæg.

  • Er Ordregiver forhindret i at afholde arrangementet pga. egne forhold eller interne retningslinjer, gælder almindelige afbestillingsvilkår.

  • Glamping Life forpligter sig til at levere de aftalte ydelser, såfremt dette er muligt inden for de eksisterende rammer og forsyningskæder. Hvis en underleverandør går konkurs eller på anden måde misligholder aftalen, kan Glamping Life annullere ordren uden at være erstatningsansvarlig.

  • Såfremt Ordregiver rejser et erstatningskrav mod Glamping Life som følge af underleverandørens forhold, forbeholder Glamping Life sig retten til at videreføre kravet (regres) til underleverandøren. Glamping Life vil bestræbe sig på at finde en alternativ løsning, men hæfter ikke for merudgifter, tabt fortjeneste eller andre indirekte tab


6. Opbevaring af data

Ved endelig bekræftelse iht. punkt 7, godkender Ordregiver samtidig opbevaring af alle data, som er indhentet i forbindelse med arrangementet, herunder mailkorrespondancer, aftaler, billeder mv. Disse data opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til gældende lovgivning, medmindre andet aftales skriftligt.


7. Accept af betingelser

Ordregiver anses for at have accepteret Ordrebekræftelse og Handelsbetingelser ved Ordregivers skriftlige godkendelse af e-mail samt overførsel af 50 % af slutprisen. Accepten skal være utvetydig og fremgå direkte af Ordregivers e-mail, f.eks. ved en formulering som: "Jeg bekræfter hermed ordrebekræftelse og handelsbetingelser."
Såfremt der er uoverensstemmelser mellem ordrebekræftelsen og handelsbetingelserne, har ordre-bekræftelsen forrang.
Glamping Life er først forpligtet af ordrebekræftelse og handelsbetingelserne indhold ved Ordregivers skriftlige godkendelse af e-mail samt overførsel af 50 % af slutprisen.

Lejevilkår er senest revideret d. 01.04.2025
bottom of page